Vi bygger om

Jeg har set nogle gulvfliser/klinker på LO-skolen - og på Kvindeligt Arbejderforbunds kursusejendom i Karrebæksminde, som jeg virkelig godt kan lide. De er ret store 25 x 25, tror jeg. De er gule med en orange flamme i. De er ikke glaserede. Og så er de meget tykke, ca 1½ cm - mindre kan gøre det. Er der nogen, der kender nogen? Eller kender et godt sted til billige klinker? Eller en, der har 80 m2 orangeflammede gule klinker liggende i skuret?

Mærkeligt. Jeg havde en forventning om, at alt skulle blive en kamp. Efter vi annoncerede til familie, venner og bekendte bredte der sig en steppebrand af historier. Den ene værre end den anden. Håndværkere, der fuskede. Håndværkere, der tog røven på kunderne. Håndværkerne, der aldrig blev færdig til tiden. Håndværkere, der leverede en kvalitet, der var langt under det forventelige.

De første tilbud vi fik fra to firmaer - et sjællandsk og et jysk var forbavsende ens. Og cirka dobbelt så meget, som vi havde at bygge om for. Nedtur. Vi vidste godt, at projektet var for stort. Godt 800.000 kr for stort. Vi tog for 800.000 kroner ud af projektet og gjorde det, jeg havde svoret, jeg aldrig ville gøre. Vi henvendte os - eller det vil sige Nic henvendte sig til en tidligere arbejdsgiver for at høre, om han ville give et bud på hele projektet. Og i løbet af en uge var kontrakt og alting i orden. Han ville gå i gang om 3-4 uger sagde han.

Puha, huset skulle tømmes - alt skulle sorteres. Et gammelt famlilehus med stor kælder, hvor hele familien har sat ting og sager ned. En sammenflytning, hvor en del blev hældt ned i kælderen. Det var et mareridt. Det tog nætter og atter nætter. Jeg tror jeg har haft det meste i hånden, vurderet det og enten puttet i kasse eller til container. Nic har kørt læs efter læs på containerpladsen.

Så var det at Karsten, som hovedentreprenøren hedder, ringede og spurgte om ham kunne starte 2 uger tidligere.

Mærkeligt. Det var ikke de historier, jeg havde hørt. Jeg havde en forventning om, at han ville ringe og sige, at han først kom i gang efter sommer.

Den store joke er da også at spørge om, hvornår byggeriet er færdigt. Jeg svarer så glad omkring 1. november. Nå, efter jul, siger folk så. Hø-hø. Sjovt.

Jeg er muligvis naiv, men jeg tror faktisk på og drømmer allerede  om, at jeg den 1. november har et helt tomt, helt lyst, helt færdigt hus, hvor jeg kan bære de få tilbageværende møbler og lidt flere kasser ind. men først skal jeg gå rundt på det jomfruelige nye varme gulv med bare fødder. Og jeg skal åbne skuffer i køkkenet, der glider i ved det mindste puf……

 Jeg vile gerne vise billeder af ombygningen, men jeg kan sgu ikke finde ud af det. Jeg har et kamera fuld af glade billeder af det gabende tomme hus. Men der er hjælp på vej.

Flytningen var et kapitel for sig - men den historie vil jeg fortælle en anden dag. Det var et mærkeligt møde med et flyttefirma - og en monster regning, der kom ud af det…..

Vi er en familie på 7. Dorthe er 47 mor til Nynne på knap 20, Aske på knap 17. Nic er 46 år og far til Christoffer på 11 år. Sammen har vi Laurits på 4½ og Carla på 2.

Vi bygger om. Vi bygger rigtigt om. Alt overflødigt er ude af huset - og det vil i praksis sige stort set alt. 

Vi er i mellemtiden flyttet i lejlighed. En lille 4 værelses lejlighed, hvor vi allehøjeste grad kommer hinanden ved. Det er småt men ret hyggeligt.

Jeg har tænkt mig at følge byggeriet med mit kamera.